Jeg mindes den tid, da man stoppede nyt halm i træskoene, rullede sig på møddingen, for derefter at kaste sig op på nakken af Velo Solexen og suse hen til forsamlingshuset.

Efter at have inhaleret nogle håndfulde bajsere , var det ellers hjem til walkien. Nu skulle omverdenen nemlig, med alle 500 milliwatt, have blæst i hovedet , at her var der sandelig en der havde styr på både ” Lille sommerfugl ” og malkepigerne fra nabo-sognet.

Ak ja, det var tider. Jeg bliver helt nostalgisk og får tårer i øjnene, når jeg en lørdag aften sidder og lytter på 27.005 mhz. smiley